Historie

Laugets Historie

Lauget blev stiftet den 27. november 1678 af Jonas Holl, Hans Christop Todt, Claus Scheel, Casper Baumann.

På TEKNIQs generalforsamling den 14. maj 2011 fusionerede TEKNIQ, ELFO og Dansk VVS til TEKNIQ. Københavns Blikkenslager- og VVS Laug er kredsforening i TEKNIQ.

1. april 1998 ændredes navnet til
Københavns Blikkenslager- og VVS Laug.

Lauget er efter generalforsamlingsbeslutning den 1. december 1969 tilsluttet Dansk VVS med virkning fra 1. januar 1971 som
Københavns Blikkenslager- og VVS Laug – Kreds 1.

30. oktober 1963 ændredes navnet til
Københavns Blikkenslager-, Rør- og Sanitetslaug.

1. januar 1949 Tilsluttet “Sammenslutningen af Mesterforeninger i Blikkenslager-, Rør- og Sanitetsfaget”, som opløstes 31. december
1970.

I 1935 sammensluttet med Gas-, Vand og Sanitetslauget for København
og Omegn.

Laugets medlemmer er gennem TEKNIQ tilsluttet Dansk Arbejdsgiverforening.

Laugets formål
Laugets formål er at samle virksomheder indenfor VVS-branchen og tilgrænsende områder i Storkøbenhavn til varetagelse af fælles interesser og hævde fagets gode omdømme.

Laugets medlemmer udfører

  • Blikkenslager, tag og facadedækninger i zink, kobber, aluminium og andre metaller.
  • Vand, Varme og Sanitetsinstallationer.
  • Industrielle Røranlæg.
  • Alle former for Rørinstallationer.
  • Ventilation.
  • Teknisk Isolering.

Københavns Blikkenslager- og VVS Laug har gennem årene samlet mange forskellige svende og mesterstykker, som du i dag kan se udstillet i Laugslokalet på Paul Bergsøesvej 6, 2600 Glostrup. Er du interesseret i at se samlingen og få lidt historik med på vejen så ring til Laugskontoret for nærmere aftale.

Velkomst

Velkomsten var Laugets hellige drikkekar, som bl.a. blev brugt ved optagelsen af de nye medlemmer. For Velkomsten skulle man udvise den største ærefrygt og ærbødighed. Den måtte ikke berøres med de bare hænder, så man skulle enten have handsker på, eller tildække hænderne med et hvidt klæde. Svendene fik gode råd og formaninger med fra Oldermanden og blev undervist i deres rettigheder og pligter. Oldermanden drak først af Velkomsten – der var fyldt med øl – hvorefter han rakte den til svenden, der drak som et tegn på, at han nu var optaget i Lauget – som de andre svendes “ligemand”.

I dag benyttes Velkomsten stadig, i forbindelse med optagelse af de nye Laugsmedlemmer. Dog benyttes Velkomsten mere illusorisk idet den ikke indeholder øl.

Københavns Blikkenslager- og VVS Laug har 2 Velkomster, hvoraf den ene er fra 1788 og den anden fra 1898.

Lade

I Lauget findes der flere Lader, den ældste Lade kan spores helt tilbage til 1676 og den yngste Lade, som Lauget har er fra 1753.

Egetræsladen fra 1753 har på forsiden inskriptionen “Anno 1678 Blikkenslager Lauget”. Laden havde i 1753 to store indvendige forgyldte beslag med ciseleringer samt 3 udvendige låse. I 1783 fik Laden på sat forgyldte metalhanke i siderne, så den kunne transporteres. Laden benyttes ved samtlige af Laugets generalforsamlinger til anbringelse af Laugsbreve til nye medlemmer, ligesom der er et lille ekstra rum i laden, der i dag benyttes til de jubilæumsnåle, der ligeledes uddeles på generalforsamlingen.

Håndlygte

Sekskantet håndlygte i messing med hornruder. Lygten er et af de ældste mesterstykker der er i Laugets besiddelse. Arbejdet er et lygtemagermesterstykke fra 1737 udført af Samuel Mathias Bentfeldt. Lygten er 6-kantet, som lygter blev fremstillet i 1700-tallet. Øverst på lygten er en ornamental dekoration med CHR VI’ navnetræk. I bunden findes en lyseholder forestillende en norsk løve.

I Lygtens sider er der indsat tyndslebet horn (som glas). Lygten kan klappes sammen og anbringes i et futteral, så den er let at transportere. Lygten er fremstillet i en tid, hvor det var en nødvendighed for at færdes ude efter mørkets frembrud, at man medbragte sin egen lygte. Lygtemagere og blikkenslagere var derfor en vigtig bestanddel af det bestående samfund, hvor man hverken kendte til petroleum, gas og slet ikke elektrisk lys.

Skænkekande

Skænkekanden er ligeledes et gammelt klenodie, som man ofte støder på i de gamle laugsartikler, ligesom ordet øl, der er det andet af de ord der hyppigt forekommer i laugsartiklerne. Nye medlemmer blev budt velkommen i øl og afdøde medlemmer blev mindet i øl. Ved laugsfesterne har man sikkert drukket godt og tæt, og der fortælles at laugsmedlemmerne ofte optrådte ret løssluppent. En almindelig regel var, at man ikke måtte tappe mere øl, end man selv kunne tåle. Faldt man i søvn i Laugets hus eller kastede man op på vejen hjem, vankede der bøde. Kom man til at spilde mere på bordet end man kunne dække med en hånd, blev pågældende ligeledes idømt en bod.

I Lauget findes 3 svendeskænkekander af tin i cylindrisk form med hank og låg. De to af kanderne er med løver på hanken, og er udført i 1780 af Per Benci Reis. Den 3. kande har en kugle som afslutning på hanken. Det er ukendt hvem der har udført den.